Udenfor vinduet glider det danske landskab forbi. Regnen
siler ned og laver mønster på glasset. Jeg sidder lunt og godt i stillekupéen i
lyntoget på vej til Aarhus. Det er meningen at jeg skal skrive på vej i
toget. Det var grunden til at jeg lod mig selv tage af sted. Grunden til at jeg
købte en plads i stillekupéen og valgte lyntoget i stedet for InterCity, fordi der er færre stop, hvilket vil sige færre forstyrrelser.
Men hvordan kan man skrive når fyren overfor bliver ved med
at stirre på en, og man stirrer tilbage for at få ham til at holde op, men han
holder ikke op, og man har selv lyst til at holde op, men man har ikke lyst til
at være den første der holder op, så man sidder der og stirrer på en fremmed,
som egentlig også er okay pæn, så man har faktisk ikke noget imod at stirre på ham
og hans pæne grønne øjne og lyse krøllede hår, indtil han pludselig smiler til
en og man rødmer uden at vide hvorfor han smiler, stadig uden at have lyst til
at være den første der bryder øjenkontakten som den første, så hvordan kan man tænke på at skrive?
Han stod af i Odense. Blinkede til mig, da han rejste sig og
jeg skulle til at sige noget, men kom i tanke om at det var stillekupéen og sad
med munden åben til han gik. Hvorefter det gik op for mig jeg sad med munden
åben og skyndte mig at lukke den igen.
Ud af vinduet så jeg ham gå langs med toget uden at se sig
tilbage i det han styrede mod trappen.
Tilbage til min computerskærm, hvor der mangler så mange
ord, som jeg ikke kan få mig selv til at skrive ned. Jeg ser ud af vinduet igen.
Gad vide om det også regner i Aarhus. Det håber jeg ikke, for jeg skal gå fra
stationen til min venindes lejlighed, og det er alligevel et lille stykke vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar