Fridag

Jeg er træt, og jeg ved godt at jeg burde skrive på mit speciale, men det er virkelig ikke hvad jeg har lyst til lige nu. Jeg går ud i køkkenskabet, hvor der heldigvis stadig er en pose Matadormix og saltfisk fra igår. Jeg finder en skål og blander det. Labre laver, vingummier, lakridsæg og saltfisk mellem hinanden. Inde på mit værelse sidder min kanin Plet i sit bur, jeg har haft ham i et år nu. Han ligner en dalmatiner, og da jeg købte ham elskede jeg farvespillet, mellem sort og hvid. Jeg smider mig på sengen, som ikke er blevet redt, og tænder for computeren, og går på Netflix. Jeg sætter Shame på. Jeg ved faktisk ikke om jeg synes at skuespilleren er lækker, men jeg kan godt lide at se Shame, det for mig til at slappe af så tænker jeg mindre. Jeg lader den første saltfisk glide ind i munden før filmen overhovedet er gået i gang. Jeg har ikke rigtigt haft lyst til at arbejde på mit speciale, sådan har det været i to uger nu. Hvorfor var det overhovedet at jeg begyndte på det? Svaret er forsvundet ud i mørket, men jeg ved at det gav mening engang. For fire måneder siden var jeg så sikker på at jeg gjorde det helt rigtige, jeg vidste hvad jeg ville ingen problemer, og så slog Jakob op. Men jeg skulle have vidst at det var på vej, vi havde ikke haft en ordentlig snak i lang tid, alligevel kan jeg mærke vreden brænde i mig. Han slog op over sms, det er næsten det værste, og derefter røg jeg af hans venneliste på Facebook, det gjorde også ondt.