Okay, så jeg skriver ikke. Og jeg har egentlig ikke
spurgt mig selv hvorfor. For tænk hvis jeg finder svaret, og jeg så ikke kan
gøre noget ved det. Ved det at jeg ikke skriver altså. Se, nu kommer jeg til at
tænke over det, og det går slet ikke.
Du siger at jeg nok mangler
inspiration. Og du siger det uden jeg har bedt dig sige noget. Om dét. Måske
skal jeg oprette en chat. En chat hvor alle kan komme med deres bud på, hvordan
jeg kommer videre med specialet. Eller en profil på en hjemmeside med et
debatforum. Hvem har hørt om hestenettet.dk?
Så kunne jeg lade mig inspirere af andres viden.
Måske er det bare et nøgleord jeg har brug for. Ét enkelt ord, der får resten
af specialet til at flyde ud af mig. Måske kommer der så meget at jeg bliver
nødt til at skrive to specialer.
På den anden side kan det være jeg kommer til at
copy-paste pointer, som ikke er mine egne, ind i mit dokument. Tænk hvis jeg så
glemte citationstegn, eller en fodnote med navn på ophavspersonen. Så ville jeg
blive taget for snyd.
Men igen på den anden side… Hvordan skulle de
opdage det?
Kender i det når man læser en bog, men får dårlig
samvittighed over at man læser dén bog, fordi man burde læse en anden bog?
Der er hele tiden en anden bog. Og sådan er det
også lidt med specialet.
Jeg skriver, men ikke det jeg burde skrive. Og det
er jo egentlig det jeg gør i skrivende stund, men jeg har besluttet mig for at
det er okay, for nu er jeg alligevel i gang. For hvis jeg alligevel ikke ved
hvad jeg skal skrive, kan jeg jo lige så godt bruge tiden fornuftigt.
Liste over citater, som er løgn:
-
”If you don’t know where you are
going, any road will get you there” – Lewis Caroll
(Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med specialet, og efter virkelig mange overspringshandlinger, er jeg stadig ikke kommet frem til noget)
(Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med specialet, og efter virkelig mange overspringshandlinger, er jeg stadig ikke kommet frem til noget)
-
”Believe you can and you’re
halfway there” – Theodore Roosevelt
(Jeg har godt nok mistet troen nu, men i starten havde jeg den da, og jeg er på ingen måde halvvejs, Teddy)
(Jeg har godt nok mistet troen nu, men i starten havde jeg den da, og jeg er på ingen måde halvvejs, Teddy)
-
”Failure is the
opportunity to begin again more intelligently” – Henry Ford
(Okay, måske er det lidt rigtigt. Det er bare virkelig irriterende sagt)
(Okay, måske er det lidt rigtigt. Det er bare virkelig irriterende sagt)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar