Dansegulvet

Når jeg står alene på et dansegulv

med høj musik

forstår jeg, hvorfor nogle folk

slet ikke danser

ofte bliver der kun spillet ryste-røv-sange

som man ender med at ryste røv til

fordi alle andre ryster deres

og det virker ligesom bare helt normalt

men egentlig ville jeg jo aldrig ryste min røv sådan op og ned

hvis ikke det var på et dansegulv propfyldt med mennesker

i færd med samme bevægelse

måske er det derfor at dansegulvet virker så godt

som en katalysator for uanede hændelser

fordi ingen helt ved, hvad man kan ende med at gøre

hvis den rette sang kommer på

og man mister kontrollen over sine vante tanker

for hvis flertallet af mennesker er villige til at lade det ske

så sker det ofte også for en selv