Farmors katte

Jeg sidder i min farmors stue. Hun er i køkkenet, i gang med at lave te. Hendes grå katte Mus og Vante har optaget sofaen, så jeg sidder i den fjedrede lænestol. Man må ikke flytte kattene når de ligger og sover. Vante blinker dovent til mig, som for at hovere over at jeg må nøjes med lænestolen.

Der bliver serveret en frugtte. Jeg hælder masser af sukker i, ligesom dengang jeg var barn. Det skal man gøre hos farmor.

Hun spørger hvordan det går med specialet. Jeg nikker, siger det går godt, selvom jeg er bagud og havde sat i dag af til at arbejde på det. Hvordan kan man sige nej, når farmor inviterer på te? Hun har også bagt småkager kommer hun i tanke om, og skynder sig ud for at hente dem. Kattene rykker dovent på sig. Mus snorker en smule.

Det er gode småkager, der knaser når man tygger. Jeg prøver at finde på andet at snakke om end specialet, men det er som det er det eneste der kører rundt i hovedet på mig, så jeg ender med at spørge om hvad hun får tiden til at gå med.

”Det sædvanlige,” siger hun og smiler. ”Passer kattene, haven og holder sammen på familien.”

Ikke så meget at snakke om der. Vi sidder i tavshed. Kigger på kattene. Den røde kat Fugl er listet ind stuen og vil snakke. Farmor har så mange katte. Det er umuligt at komme hjem uden kattehår over det hele.

”Hvorfor har du så mange katte, farmor?” spørger jeg. Hendes eneste svar er at de er godt selskab, for hun vil jo ikke være alene.

”Du kunne bare være flyttet ind til byen, så havde du ikke været alene,” siger jeg, men hun ryster bare på hovedet. Det ville ikke være det sammen, påpeger hun, og det har hun måske ret i. Navnene kunne måske være valgt lidt bedre. Hvem kalder sine katte ting som Mus, Fugl og Vante? Ud over farmor.

”Du er vel også snart færdig? Hvad vil du bagefter?” spørger hun og hentyder til mit speciale. Jeg nikker og trækker på skuldrene. Der er vel kort tid til, men det føles som lang tid, samtidig med føles som ingen tid. Hvordan kan jeg tænke på bagefter, nå jeg stadig er i gang?