2

I lørdags tog du mig med ud at ride. Solen skinnede og varmede os begge. I stalden pegede du på hver hest og sagde deres navn. Du stoppede ved ’Tarzan’. Det var en hest højere end mig. Du sadlede den uden problemer. Længe havde du talt om Tarzan. Endelig fik du mig med. Solen stod stadig højt på himlen. Du trak hesten med udenfor. Du spurgte om jeg ville op først og det ville jeg ikke. Jeg havde jo ikke reddet før. Du sprang nærmest op på hesten og satte Tarzan i spurgt. På en måde var det mentalt bevægende at se hvordan du red på Tarzan. Du red rundt i ellipser. Forbi bogstaver i kanten. Vi skal en tur i skoven. Det sagde du. Gav mig hjelm på. Fik mig op bag dig. Du grinede og sparkede til Tarzan. Han løb hurtigere end før. Jeg strammede mit greb om livet på dig. Tarzan løb op ad en stejl bakke. Jeg var ved at falde af. Du grinede af glæde. Jeg grinede af frygt. Jeg tror ikke jeg vil ride på Tarzan igen.